
Tilladelse til minivådområde ved Leestrup
Faxe Kommune har meddelt tilladelse til et minivådområde ved Leestrup. Formålet med minivådområdet er at rense drænvand fra kvælstof og fosfor til gavn for vandmiljøet.
Ejer ønsker at anlægge et minivådområde, der skal medvirke til at nedbringe næringsstofudledningen fra markernes drænvand til vandmiljøet. Minivådområdet bliver 6.200 m2 og består af dybe og lave bassiner, som drænvandet løber igennem. Drænvandet tilføres minivådområdet med frit indløb. Efter drænvandets passage gennem minivådområdet ledes vandet frit ud over en iltningstrappe og ud i en bæk, som har udløb til Orup Bæk og siden Præstø Fjord.
Kort over placering fremgår af vedhæftede ansøgningsmateriale.
Minivådområder er et nyt kollektivt kvælstofvirkemiddel, som har en høj effekt på fjer-nelse af nitrat og fosfor i drænvand. Sammen med skovrejsning og vådområder, skal minivådområder frem mod 2021 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof med i alt ca. 2.400 tons. Dette vil kræve en etable-ring af omkring 1.000-2.0000 minivådområder over hele landet. Minivådområder forventes at bidrage med ca. 900 tons kvælstof/år på landsplan svarende til knap en tredjedel.
Klageadgang
Kommunens tilladelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller planklagenævnet af de klageberettigede parter. En evt klage skal sendes inden fire uger fra denne offentliggørelse. I tilladelserne kan du se en udførlig klagevejledning til, hvordan du klager og hvem der er klageberettigede i sagen.