Afgørelse om ikke-VVM-pligt samt nedsivningstilladelse på parkeringsplads ved Royal Unibrew

Faxe Alle 6, 4640 Faxe, matr. nr. 127ba, Faxe By.

Faxe Kommune har modtaget en ansøgning om et parkeringsanlæg hos Royal Unibrew.
Projektet skal VVM-screenes i henhold til miljøvurderingsloven. Dertil kræver det nedsivningstilladelse (Se under afsnit om VVM)

VVM

Faxe Kommune vurderer ikke at projektet forudsætter en miljøvurdering.

Vedhæftet findes:

- Ansøgers anmeldelse af projektet
- Faxe Kommunes screening for virkning på miljø
- Afgørelse om ikke-VVM-pligt
- Nedsivningstilladelse

Klagefristen løber til og med 18. oktober 2023.

Klagevejledning
Afgørelsen om ikke VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Der kan klages over formelle mangler i afgørelsen, de såkaldte retlige spørgsmål.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal klagen være indgivet til Miljø og Fødevareklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen.

Du skal klage via Klageportalen, ved at logge på med dit Mit-ID på www.borger.dk eller www.virk.dk.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på kr. 900. Klager du som organisation eller virksomhed, skal du betale et gebyr på kr. 1.800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
•    Miljø- og fødevareministeren
•    Enhver med retlig interesse i sagens udfald
•    Lokale foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at bliver fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faxe Kommune. Kommunen sender derefter din anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Søgsmål
Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 20. marts 2023 eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger i sagen.
 

Nedsivningstilladelse

Der er d. 21. september 2023 udstedt vedhæftede nedsivningstilladelse til projektet.

Klagevejledning
Afgørelsen kan, inden 4 uger fra den er meddelt, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

De klageberettigede er:
• Ansøger.
• Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
• Sundhedsstyrelsen.
• Landsdækkende organisationer og foreninger.
• Lokale foreninger, der forinden har meddelt Faxe Kommune, at de ønsker klageret.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og  Fødevareklagenævnet.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link  til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på  www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller  www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes  gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En  klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. 
Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og  1.800 kr. for virksomheder/organisationer. Du betaler gebyret med  betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der  kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.  Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en  begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.  Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og  Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning  kan imødekommes.

Gebyret betales tilbage, hvis
• klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
• klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
• klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og  Fødevareklagenævnet kompetence.

Aktindsigt
Der gøres opmærksom på retten til aktindsigt, jf. Forvaltningslovens §9 stk. 1.6

Søgsmål
Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven, være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger i sagen.