
Offentlig høring af sandfang i Hovmosen
Faxe Kommune fremmer et projekt om etablering af et sandfang i Vester Egede løbet i udkanten af Hovmosen. Sandfanget skal reducere den store sandtransport i Vester Egede løbet og i Suså.
Faxe Kommune ønsker at meddele tilladelse til et sandfang i udkanten af Hovmosen. Sandfanget skal etableres i Vester Egede løbet, som løber til den genslyngede del af Suså i Hovmosen. Projektområdet omkring sandfanget er beskyttet som fersk eng efter natubeskyttelseslovens § 3.
Faxe Kommune har udarbejdet et udkast til en tilladelse efter vandløbs- og naturbeskyttelsesloven.
Høring:
Tillæget sendes i fire ugers offentlig høring frem til den 20. maj 2020.
Høringssvar skal sendes til naturogmiljoe@faxekommune.dk eller til Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev.