Midlertidig tilladelse til samletank - Stop 37 Rønnede

Faxe Kommune har modtaget en henvendelse fra STOP 37, Rønnede ApS om etablering af en overjordisk samletank på 41 m3, til midlertidig opsamling af spildevand fra McDonalds og Hotel EasyStay.

Samletanken er midlertidig løsning, da spildevandet senere skal tilsluttes den offentlige spildevandsledning.

Virksomhederne ligger på matr. nr. 3X og 3Y KONGSTED-BORUP BY, KONGSTED, Borupvej, 4683 Rønnede.

Tilladelsen til samletanken er midlertidig, og gives efter spildevandsbekendtgørelsens § 47.

Tilladelse efter § 47 i spildevandsbekendtgørelsen, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven, være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 10. juni 2025, eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger i sagen.