Afgørelse om at skovrejsning ved Sneden 1, 4683 Rønnede, ikke er VVM-pligtigt
Sneden 1, 4683 Rønnede, matr. 3ag Kongsted By, Kongsted
Klagefristen på 4 uger udløber den 26. november 2024.
Klagevejledning
Afgørelsen om ikke VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Der kan klages over formelle mangler i afgørelsen, de såkaldte retlige spørgsmål.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal klagen være indgivet til Miljø og Fødevareklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen. Side 4 af 4 Du skal klage via Klageportalen, ved at logge på med dit Mit-ID på www.borger.dk eller www.virk.dk.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på kr. 900. Klager du som organisation eller virksomhed, skal du betale et gebyr på kr. 1.800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• Miljø- og fødevareministeren
• Enhver med retlig interesse i sagens udfald
• Lokale foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at bliver fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faxe Kommune.
Kommunen sender derefter din anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Søgsmål Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 29. april 2025 eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger i sagen.