Vandløbstilladelse til minivådområde ved Terslev Skolevej
Faxe Kommune har meddelt tilladelse til etablering af minivådområde på matr.nr. 15a Terslev By, Terslev
Minivådeområdet etableres på et markdræn, der har et opland på 37 ha., og minivådområdet bliver ca. 3.900 m2. Minivådområdet består af flere lave og dybe bassiner som drænvand fra oplandet ledes igennem for at fjerne vandets indhold af nitrat og fosfor. Herefter ledes drænvandet via iltningsbrønd til eksisterende vandløb (Ornede Bæk).
Tilladelsen er givet efter vandløbslovens § 17, samt § 3 og 10 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv.
Kommunens tilladelse kan via Klageportalen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævent i en periode på 4 uger fra offentliggørelsen den 1. marts 2022.
Uddybende klagevejledning samt angivelse af de klageberettigede kan læses i tilladelsen.