Tillæg til miljøgodkendelse Prince Export og Import
Faxe Kommune meddeler miljøgodkendelse til modtagelse, sortering og oplag af jern og metal mm., på adressen Sverigesgade 14-19, 4690 Haslev.
Faxe Kommune modtog i februar 2013 en ansøgning om lovliggørende godkendelse af modtagelse, sortering og oplag af jern og metal mm. På baggrund af den miljøtekniske beskrivelse, tilsyn samt kommunens vurdering, meddeler Faxe kommune godkendelse til aktiviteten.
Afgørelsen er meddelt i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.
Afgørelsen om miljøgodkendelse er meddelt i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 20. november 2019. Klagevejledning findes i afgørelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.