Tilladelse til vandløbsprojekt i Tryggevælde Å - Fluestykket

Faxe Kommune meddeler tilladelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven til gennemførelse af restaureringstiltag i Tryggevælde Å fra Tinghusvej til Troldhættebroen.

Restaureringstiltagene i form af udlægning og restaurering af gydebanker, samt udlængning af skjulesten, store sten og træstød gennemføres af Køge Sportsfiskerforening for at forbedre de fysiskeforhold samt havørredens gydemulihgeder.
Gydebankerne udlægges uden for havørredens yngleperiode.

Projektet har været i offentlig høring fra 25. marts til 20. maj 2021, der indkom to høringssvar, der begge var positive overfor projektet.

Faxe Kommune meddeler nu tilladelse til projektet efter Vandløbslovens § 37 og § 25 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaureing, samt  § 3 dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 stk. 2.
Tilladelsen er gældende i 3 år fra den er meddelt.

Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor en frist på 4 uger fra tilladelsen er meddelt af enhver me retlig interesse i sagens udfald.

Klagefristen udløber 9. august 2021

Du kan læse tilladelsen med uddybende klagevejledning samt projektforslag, tidligere vandløbsprojekt fra Storstrøms Amt og vandspejlsmålinger under bilag her på siden.