Tilladelse til udledning af overfladevand fra Østbanen til Hulhøjbækken og Faxe Å

Faxe Kommune meddeler hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra Østbanen via regnvandsbassin og dræn til Faxe Å via Hulhøjbækken

Faxe Kommune har modtaget ansøgning om udledning af overfladevand fra oplandene F40-43 ved Østbanen via regnvandsbassin med vandbremse, samt uforsinket udledning fra punkterne F43 (resten) til F58 ved Østbanen via dræn og Hulhøjbækken til Faxe Å station 11500.

Udledningen fra regnvandsbassinet reduceres til 4 liter per sekund, således at den samlede udledning fra punkt F43 svarer til det historisk tilladte udledning fra F43. Udledningen fra de resterende oplande (F44-47; F48; F49-51; F52; F53-54; F55-56; F57-58) svarer til det historisk tilladte fra det enkelte opland.

Ansøgningen er indsendt i forbindelse med, at Lokaltog A/S skal forny Østbanens sporanlæg herunder renovere banens afvandingssystem.

Tilladelsen gives efter Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1.

Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i en periode på 4 uger fra den er meddelt. Du finder klagevejledning i tilladelsen.

Klagefristen udløber 7. april 2022