Tilladelse til udledning af overfladevand fra Østbanen til Gyllemosebæk
Faxe Kommune meddeler hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra Østbanen via regnvandsbassin og dræn til Gyllemosebæk
Faxe Kommune har modtaget ansøgning om udledning af overfladevand via regnvandsbassin til udledningspunkt F33n ved Østbanen og derfra via dræn til Gyllemosebæk station 880.
Regnvandsbassinet opsamler og tilbageholder vandet fra oplandene F33s, F33n og F34n ved Østbanen. Udledningen fra regnvandsbassinet reduceres til 4 liter per sekund, svarer til den historisk tilladte udledning ved F33n.
Ansøgningen er indsendt i forbindelse med, at Lokaltog A/S skal forny Østbanens sporanlæg herunder renovere banens afvandingssystem.
Tilladelsen gives efter Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1.
Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i en periode på 4 uger fra den er meddelt. Du finder klagevejledning i tilladelsen.
Klagefristen udløber 6. april 2022