Tilladelse til øget spildevandsmængde pr. døgn- Royal Unibrew

Royal Unibrew har søgt om at få øget spildevandsmængden pr. døgn, fra virksomheden på Faxe Alle 1, 4640 Faxe. Spildevandsmængden øges fra 2.500 m3/døgn til 2.575 m3/døgn, dvs. med 75 m3

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til den øgede spildevandsmængde pr. døgn på 75 m3. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 6. juli 2022. Klagevejledning findes i tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger