Spildevandstilladelse til Würtz-gruppen A/S – vaskeplads
Würtz-gruppen A/S etablerer vaskeplads på ejendommen Industrivej 57, 4683 Rønnede. Spildevand fra vaskeplads ledes via olieudskiller til den offentlige spildevandskloak.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til vaskeplads. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 31. maj 2022. Klagevejledning findes i tilladelsen.