Spildevandstilladelse til vaskeplads hos DET LILLE MURERFIRMA ApS
DET LILLE MURERFIRMA ApS etablerer en vaskeplads på ejendommen Finlandsgade 28, 4690 Haslev. Spildevand fra vaskeplads ledes via sandfang og olieudskiller til den offentlige spildevandsledning.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til vaskepladsen. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 31. maj 2021. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.