Spildevandstilladelse til Prince Export & Import – Tilslutning af overfladevand fra et nyt befæstet areal

Prince Export & Import etablerer et nyt befæstet areal på ejendommen Sverigesgade 14-17, 4690 Haslev. Overfladevandet fra det befæstede areal ledes via sandfang og olieudskiller til den offentlige regnvandsledning

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til tilslutning af overfladevandet. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 25. november 2020. Klagevejledning findes i tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.