Spildevandstilladelse til ny vaskehal hos Shell Service, Vordingborgvej 513B 4683 Rønnede
Shell Service etablerer ny vaskehal og nedlægger den gamle, på ejendommen Vordingborgvej 513B, 4683 Rønnede. Spildevand fra ny vaskehal ledes via sandfang og olieudskiller til den offentlige spildevandskloak
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til den ny vaskehal. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 25. maj 2021. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.