Revurdering af spildevandstilladelse til SP Medical A/S i forbindelse med separatkloakering

SP Medical A/S, Møllevej 1, 4653 Karise, har en spildevandstilladelse fra 1998. I forbindelse med separatkloakering af virksomheden, har Faxe Kommune vurderet, at spildevandstilladelsen skal tages op til revurdering.

Spildevandet fra virksomheden separeres. Processpildevand og sanitært spildevand bliver ledt til den offentlige spildevandsledning. Tag- og overfladevand bliver ledt til regnvandsledningen.

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, fornyet spildevandstilladelse. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 15. december 2020. Klagevejledning findes i tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.