Revurdering af miljøgodkendelse til Faxe Kalks modtageplads for affald fra Ovnanlægget – Faxe Kalk A/S
Faxe Kommune har revideret miljøgodkendelsen til Faxe Kalks modtageplads for afffald fra Ovnanlægget, Baunekulevej 4b, 4640 Faxe.
Modtagepladsen er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1, punkt 5.1f. Der er krav om, at miljøgodkendelsen jævnligt revideres. Denne revurdering er udarbejdet på baggrund af den seneste BAT-konklusion for affaldsbehandlingsanlæg, offentlig gjort den 17. august 2018.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af revurderingen fornyet miljøgodkendelse til Faxe Kalks modtageplads for affald fra Ovnanlægget.
Afgørelsen er meddelt i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 12. april 2021. Klagevejledning findes i afgørelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.