Miljøgodkendelse til at omlaste og opbevare bygge-og nedrivningsaffald – Nedrivning ApS

Nedrivning ApS har søgt om miljøgodkendelse til at omlaste og opbevare bygge-og nedrivningsaffald på ejendommen Industrivej 23, 4683 Rønnede.

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, miljøgodkendelse til at omlaste og opbevare bygge-og nedrivningsaffald.

Afgørelsen er meddelt i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. 

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 1. december 2022. Klagevejledning findes i afgørelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.