Afgørelse om tillæg til spildevandstilladelse for processpildevand fra vaskehal - SuperBrugsen Karise
SuperBrugsen Karise har en vaskehal på ejendommen Syrenvænget 20, 4653 Karise. Spildevand fra vaskehallen ledes via biologisk renseanlæg til den offentlige kloak.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, tillæg til spildevandstilladelse for processpildevand fra vaskehal. Tillægget til tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 26. februar 2021. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.