Træningstilbud til dig med demens eller symptomer på demens
Vi tilbyder dig med en demenssygdom eller symptomer på demens aktiviteter på hold samt naturhold med aktiviteter på strand og i skov. Et trænings- og aktivitetsforløb indeholder bl.a. fysisk træning, kognitiv træning og socialt samvær.
Et trænings- og aktivitetsforløb starter med en samtale, og planlægges med udgangspunkt i dig og dine behov.
Tilbuddet er til dig som:
-
Er hjemmeboende og har fået diagnosen demens
-
Er under udredning for demens
Vi tilbyder:
-
Hold med fysisk træning og kognitiv stimulationsterapi
-
Naturhold
-
Individuel rådgivning og vejledning
Du kan deltage i et forløb, så længe det giver mening for dig, eller så længe demenstræningsteamet vurderer, at det er relevant for dig.
Vi møder dig med høj faglighed og omsorg og tager udgangspunkt i dig og din situation.
Kontakt:
Hør mere om trænings- og aktivitetstilbuddene eller tilmeld dig ved at kontakte demenskonsulenterne på tlf. 5620 4990 man- til torsdag kl. 8.00 - 10.00.